Eltjek

Hvad er et eltjek?

Et eltjek indebærer en gennemgang af elinstallationen, hvilket betyder at installatøren tjekker installationen for fejl og mangler og om den generelt opfylder gældende lov-krav. El-tavle, tilslutnings-dåser og lignende som kan være årsag til problemer bliver åbnet og efterset stikprøvevis.

Dette tjek kan afsløre sikkerhedmæssige problemer, og ved hjælp af avanceret testudstyr udarbejdes der dokumentation for din el-sikkerhed. Der udformes dokumentation, i form af en rapport ud fra Sikkerhedsstyrelsens anvisninger. Denne rapport kan vedlægges en evt. tilstandsrapport. Vores tilbud for eftersynet er selvfølgelig inklusiv udformning af rapporten.


Eltjek 995,- inkl. rapport

bolig op til 100m2
Inkl. moms og gældende i København

bolig op til 150m2 pris 1195,- inkl. rapport

Bestilling af eltjek på tlf. 31553161

 



Eltjek i forbindelse med flytning

Mange boligforeninger kræver en gennemgang af installationer i forbindelse med salg. Det er ikke uden grund, da mange installationer enten er ulovlige, eller måske direkte brand-farlige. Et eltjek er ikke en garanti for at alle installationerne en bolig er helt i 100% orden. F.eks. er det ikke realistisk at gennemgå alle samlinger, eller at se kabler i væg og over loft. Men en test kan afsløre generelle svagheder og fejl, og ved gennemgangen vil det blive afsløret om en installation er 'gør det selv arbejde', eller om det er udført af en professionel installatør. Netop dette kan forhindre ubehagelige overraskelser for en fremtidig køber, men også give en retfærdig handel for begge parter.


Tilstandsrapport og elinstallationer

Mange tror at en tilstandsrapport uden anmærkninger for elinstallationen, er en sikkerhed for at alt er i orden.
Desværre oplever vi ofte kunder der får en grim overraskelse, når de skal påbegynde en renovering. Ofte kan ejerskifte-forsikringen ikke engang redde situationen, da selvrisikoen på denne forsikring kan løbe op i mange tusinde kroner.
Årsagen til at en tilstandsrapport ikke giver et reelt billede af tilstanden når det gælder el, er at en tilstandsrapport udføres af en byggesagkyndig, som i langt de fleste tilfælde ikke har en el-faglig bagrund. 
Dette er årsagen til at det pr.1 maj 2012 er blevet obligatorisk at få udført eleftersyn når der ønskes ejerskifteforsikring. Beskrivelse af lovkrav - Bemærk dog at eltjek som beskrevet på denne side ikke opfylder samme krav som dette eleftersyn.

Ved at få gennemgået en bolig, f.eks. inden køb, kan man ved en lille investering i et eltjek, få mulighed for nedslag i en handel som svarer til den udgift man kommer til at hænge på, og samtidig undgår man at købe sig til et ansvar, som ved overtagelse påhviler ejeren.